Nyhed! Nu kan du også følge os på Facebook

Hyperhidrose behandling

Tryg og effektiv svedbehandling

Svedbehandling med Botulinum toxin (Botox)

På Hyperhidroseklinikken har vi specialiseret os i hyperhidrosebehandling med Botulinum toxin.
Vi kan, som en af de få klinikker i Danmark, behandle både børn og voksne som lider af hyperhidrose, og vi kan behandle alle kropsdele.

Overdreven underarmsved (aksillær hyperhidrose) er kendetegnet ved ukontrollerbar sved under armene, hvorved sveden løber ned langs kroppen og danner store pletter på tøjet.

Overdreven håndsved (palmar hyperhidrose) er en tilstand, der er ekstremt stressende, pinlig og ødelæggende for ens selvværd. Sygdommen hindrer flere personer i skolearbejde, jobfunktioner, husligt arbejde, socialt samvær m.m.

Overdreven fodsved (plantar hyperhidrose) er en tilstand, hvor fødderne er drivende våde det meste af dagen. Personer med overdreven fodsved oplever at sætte våde fodaftryk på gulve, og derfor beholder de oftest også skoene på.

Overdreven ansigtssved og hovedbundssved (craniofacial hyperhidrose) kan opleves meget generende. Ansigtet er dit spejl til omverden, og sveden i ansigtet er altid synligt for offentligheden, og dermed er det svært at ”skjule” problemet.

Overdreven lyskensved (inguinal hyperhidrose) kan være meget generende i hverdagen. Personer, der lider af overdreven lyskensved, må ofte nøje planlægge tøjvalg, da de sveder igennem undertøj og bukser.

Generaliseret sved (generaliseret hyperhidrose) er overdreven sved fra flere områder på kroppen. Det kan f.eks. være en kombination af overdreven ansigtssved, rygsved og lyskensved.

Botulinum toxin mindsker signalvejen til svedkirtlerne

Botulinum toxin, også kaldet botox, er et lægemiddel, der bruges til behandling af hyperhidrose. Ved at sprøjte botulinum toxin ind i det svedende område mindskes signalvejen fra nerveenderne til svedkirtlerne, hvorved svedproduktionen hæmmes. Det er en yderst effektiv behandling, og kan næsten gøres helt smertefrit ved bedøvelse.

Brugt af læger i mere end 40 år

Botulinum toxin er et nervegiftstof udvundet fra bakterien Clostridium Botulinum, men ved behandling bliver botulinum toxin fortyndet med saltvand. Derved er botulinumtoxin ikke længere farligt, og lægerne har brugt stoffet i over 40 år uden at registrere langtidsbivirkninger. Botulinum toxin bliver også brugt til behandling af eksempelvis migræne og spasme.

3-6 måneders effekt

Effekten af botulinum toxin varer imellem 3-6 måneder, og skal gentages 1-4 gange om året. Mere end 90% af patienter med hyperhidrose er tilfredse med behandlingen. Nogle dage efter behandlingen oplever patienter typisk at være helt tørre, hvorefter der kan ske en langsom forværring i svedtendensen, indtil næste behandling bliver nødvendig. Man skal være opmærksom på, at effekten af indsprøjtningerne i mange tilfælde først indtræder nogle dage efter behandlingen, i enkelte tilfælde kan der gå op til en uge.

Kontakt os

+45 3048 0844

info@hyperhidroseklinikken.dk

Hyperhidrose klinikken ApS
Emdrupvej 115 A, 4
2400 København NV